Pattern details

Carls Oldemor cardigan

40 DKK | Få 10% rabat
  • Dansk
Dansk
Læg i kurven

Sprog: Dansk

Niveau: 2 ud af 5

Guide til opskrifternes sværhedsgrad:

Hos Yarnbook finder du opskrifter af varierende sværhedsgrader.

Hver opskrift er tildelt et nummer fra 1 – 5, hvor 1 er lettest og 5 er sværest.

Herunder kan du læse klassifikationerne.


1 – LET

Opskrifterne egner sig til nybegyndere. De er nøje beskrevet og indeholder ofte links til hjælpevideoer, som kan guide dig igennem de forskellige teknikker.

2 – MODERAT

Opskrifterne er stadig i den lette ende med en simpel opbygning og almindelige teknikker.

Du vil her kunne opleve farveskift i simple udformninger.

Strikkeforkortelser kan her forekomme, fx v = vrang.

3 – UDFORDRENDE

Opskrifterne er middel og indeholder lidt sværere teknikker. Mønstrene kan være mere kompliceret og/eller kræve rutine for at strikke jævnt og pænt.

4 – SVÆR

Opskrifterne ligger i den svære ende og kræver en vis rutinering og overblik.

Du skal have styr på flere ting/teknikker på samme tid.

5 – MEGET SVÆR

Opskrifterne er for den erfarne. De indeholder svære teknikker og en anderledes konstruktion.

Du skal kunne bevare overblikket og holde tungen lige i munden.

Køn: Unisex

Strikkefasthed: 25 masker samt 36 rækker / 10 x 10 cm

Størrelser: 62, 68, 74, 80, 86, 92, 98, 104, 110, 116

Pinde: Rundpind 3.50mm / 60cm

Beskrivelse

Denne cardigan er inspireret af en trøje, som min Farmor strikkede til både sine egne børn og børnebørn. Trøjerne har gået i arv helt til mine egne børn, men babyer i 50’erne og 80’erne må have været mindre end i dag, for det var kun en kort periode, mine børn kunne passe Farmors trøjer.

Derfor ville jeg gerne strikke trøjen i en større størrelse, men efter en del søgen i min Farmors gemmer og på nettet, måtte jeg give fortabt. Derfor efterlignede jeg de trøjer, jeg havde arvet, dog er denne model i ren uld, på en kraftigere pind, med asymmetrisk stolpe og rundskåret i stedet for raglan. Deraf også navnet Carls Oldemor sweater

Når du strikker denne model, fører du en familietradition videre og jeg håber, du også kommer til at skabe eller viderefører dine egne familietraditioner. Al strik indeholder først og fremmest kærlighed til håndværket og til den, som skal modtage det dine hænder skaber.

Cardiganen strikkes oppefra og ned. Der strikkes frem og tilbage, både over bærestykke, krop og ærmer. Knaphullerne strikkes første gang på 4. pind og efterfølgende for hver 4 cm.

Når mønsteret er strikket færdigt, forsættes i ret/retriller med en glatstrikket stribe langs forkanterne. Imens der tages jævnt ud på bærestykket indtil der deles til krop og ærmer.

Kroppen strikkes i ret/retrillet undtagen den glatstrikkede rille langs forkanterne. Ærmer strikkes frem og tilbage i ret/retriller til ribben.

 

Materialer

Jeg foreslår et af disse tre garner: 

Pernilla fra Filcolana (100% Peruvian highland wool / 50g = 175 m): 100(150)150(200)200(250)g

All seasons fra Hjertegarn (50% superwash merino, 50% bomuld / 50g =170 m): 100(150)150(200)200(250)g

150 Extra fine merino (100% superwah uld / 50g = 150 m): 150(150)200(250)250(300)g

Guide

Str. 60: ryglængde: 28 cm brystmål: 35 cm

Str. 70: ryglængde: 34 cm brystmål: 38 cm

Str. 80: ryglængde: 37,5 cm brystmål: 41 cm

Str. 90: ryglængde: 44,5 cm brystmål: 44 cm 

Str. 100: ryglængde: 47 cm brystmål: 47 cm

Str. 110: ryglængde: 50,5 cm brystmål: 51 cm 

  • EN
  • DK